ArchDaily har skrevet en artikkel, om en nybygget Nordamerikansk “nul-energi-bolig”, designet ved hjælp af BIM. – Og en serviet! Læs om det hér.

“ArchiCAD helped us orient the buildings and panels for both protection from the sun’s heat and maximum capture of the sun’s electrical potential”
Bygningen er formet med to lange konkave facader, der optimerer bygningen i forhold til verdenshjørnerne og de energimæssige præmisser de har. Der er brugt en masse mere og mindre højteknologiske løsninger, bl.a. solceller, batteri-lagring, vinterhave, vandtank (som vandtårn) og varmegenvinding.
Bygningen er designet i 3D ved hjælp af Archicad og de to “plug ins” ECOdesigner og MEP Modeller. På denne måde kan man man lave meget præcise estimater på hvordan bygningen vil “performe” energimæssigt, for at kunne overholde kravet om at være selvforsynenede. – Det kunne nok ikke være klaret lige så godt eller lige så hurtigt i 2D…
“I mean, how are you going draw the inside of a football with a 2D software and have any kind of accuracy?”
Bæredygtighed har i forbindelse med arkitektur længe været løsninger som arkitekterne trækker op af hatten, uden at kunne begrunde valget. – Hvor bæredygtigt er det f.eks. at plante mos på facader og tage???
Skærpelsen af kravene i bygningsreglementet er ikke meget bedre, da disse er politisk bestemt. BE06 ganger f.eks. energi fra EL med en faktor på omkrig 3, da politikkere ikke kan lide elektrisk energi, uanset om den kommer fra vindmøller og solceller. Til gengæld er der mange steder krav om tilslutning til fjernvarme, hvor varmen kommer fra kul-afbrænding. Det er ikke logik i mit hovede (måske er det derfor jeg ikke er statsminister (jeg kan i hvertfald ikke komme på andre årsager))!
Vi har brug for, at bæredygtighed bliver evidensbaseret, så der kommer tal på bordet. Vi skal kunne bevise, at vores bygninger er placeret og orienteret optimalt i omgivelserne, har den perfekte bygningsdybde, U-værdi i klimaskærmen, vinduesplacering, solafskærmning, varmelagring, opvarmning, afkøling og at bygningen påvirker brugerne til en bæredygtig adfærd.
Disse beviser kan kun skaffes, ved at bruge software (f.eks. VIP+, Ecotect og ECOdesigner) til at understøtte vores argumenter, og denne software kan kun analysere 3D-modeller og ikke 2D. Derfor skal vi ud af starthullerne nu, og det kan kun gå for langsomt!

Pingback: Bæredygtigheds-Certificering… | Graphisoft Danmark