Den danske byggebranche er unik ved, at næsten alle parter har valgt at benytte de frivillige retningslinier BIPS løbende udvikler. Jeg har tidligere skrevet om BIPS’ fil og mappestruktur og også om lag i Archicad, og i dette indlæg vil jeg skrive om nok den mest udbredte standard BIPS publicerer, nemlig deres lag-struktur.
Stort set alle CAD- og BIM-programmer (på nær Revit) strukturerer tegninger og modeller med en lagstruktur, der tildeler objekterne en kode (lag-navn), som man kan filtrere tegningen eller modellen efter ved at tænde eller slukke enkelte lag.
Deler man tegninger eller modeller, kan det være stort set umuligt at gennemskue, hvad ens samarbejdspartner har lagt på hvilke lag, som kan være navngivet efter hvad-som-helst. – Min sidemand på tegnestuen navngiver næsten alt med ord der ender på “feta” eller “fars”, men han er også meget glad for mad!
Derfor har BIPS valgt at lave en standard for, hvilke lag man skal have i en tegning, hvad der skal ligge på dem og hvad de skal hedde. – Og typisk for BIPS vil de hellere lave et par lag for meget, end et par for få. Det er jo 100% frivilligt, om man vil benytte sig af BIPS’s standard. – Og da der ikke er mange andre standarder at vælge i mellem, er det næsten altid BIPS’ der køres efter.
BIPS har flere gange opdateret deres lagstruktur. Den mest brugte er Lagstruktur 2005 – den hvor alle arkitektlagene starter med et “A” efterfulgt af et to-cifret tal. Hvis man er lidt krakilsk, skriver man ikke noget efter nummeret, for at tvinge andre til at memorisere alle lag-numrene, bare fordi man selv har gjort det. Nå, ja…
Alelrede i 2006, opdaterede BIPS deres lagstuktur til en – efter min mening – meget bedre struktur. Den består af nogle få hovedlag, som efter ønske kan underdeles, alt efter hvor specifik man ønsker at være. Samtidig blev nummereringen bestemt efter DBK-systemet, som jo er det klassifikations-system (navngivnings-system) som gerne skulle identificere alle bygningsdele i danske projekt. Lag-numrene svarer til de første 3 cifre i DBK-koden. – Smart!
Hovedlagene er:
- 100 Terræn
- 200 Fundament
- 205 Vægsystem
- 210 Dæksystem
- 215 Tagsystem
Det kan jo ikke være lettere. Har man lyst kan man nøjes med at supplere med lag som: “100 Terræn, komplimenterende”, “210 Dæk, komplimenterende” til alt det, som ikke er dæk eller terræn, men lægger sig til det.
Ønsker man en helt defineret struktur, kan den for vægge se således ud:
- 205 Vægsystem
- 205 Væg, komplimenterende
- 205 Lette vægge
- 205 Tunge vægge og søjler
(BIPS har lavet en række streger og bogstaver, der svarer til “friteksten” efter tallet, så man igen kan føle sig overlegen ved at kunne arbejde, kun udfra mystiske koder)
I BIPS-publikationen for deres lagstruktur, kan man finde mange flere lag, der lægger sig ind under de 5 hoved-grupper, men det er nok smart at holde lidt igen med mængden af lag, så tegningen ikke bliver helt umulig at finde rundt i. Det er også en god idé at lave nogle ekstra lag til Archicad-specifikke objekter, som f.eks. objekt-konstruktion, Hotlinked Modules, Solid Element Operators, Visuelle Effekter, m.v.
Men træerne gror ikke ind i himlen, og BIPS havde desværre glemt at lave nok landskabs-lag, hvilket betyder at de måtte trække Lagstruktur 2006 tilbage igen, og BIPS anbefaler at man benytter den gamle Lagstruktur 2005, som derfor også er den der er med i den danske lokaliseringen til Archicad. BIPS har lovet at der kommer en ny lagstruktur, der skulle være kommet i 2008, så den må være lige på trapperne?!? Hvilket system den bygger på er endnu uvist…
Hvor jeg arbejder holder vi os til Lagstruktur 2006 på alle BIM-projekter, da vi formoder, at det er det eneste sted, hvor vi kan få brug for DBK-koderne. Hvis vi mangler lag, laver vi den bare selv, og forsøger efter bedste evne, at få dem til at passe naturligt i den ovenliggende BIPS-struktur.
Det er glædeligt at BIPS i ders Lagstruktur 2006 har ønsket at gå væk fra den forældede tanke om at man farver linierne efter hvilket lag de ligger på. Det vil sige at alle væggene på samme lag har samme farve på skærmen, hvilket AutoCAD selv oversætter til forskellige stregtykkelser. Jeg tror mange helst vil tegne i Archicad med de farver og stregtykkelser der giver det øsnkede resultat, uanset hvilket lag de ligger på.
Hvis vi skal eksportere DWG-tegninger til ingeniører, der gerne vil lægge vores tegninger under deres med en tynd grå streg, er vi flinke og eksportere med “Color By Layer” slået til i Archicads eksport-menu.
En sidste ting omkring BIPS lagstruktur er, at den også definerer en række standard pentykkelser. D.v.s. at man kan vælge i mellem 11 forskellige linietykkelser, der passer med de farver der benyttes i BIPS’ Lagstruktur 2005. De 11 tykkelser kan man finde i Archicads danske lokalisering, hvis man kigger under det pensets.
For at kunne tegne lidt mere frit, med de farver og linietykkelser man selv ønsker, kan man lave sit eget penset, f.eks. med de 11 linietykkelser i både sort, flere gråtoner, rød, grøn og blå, samt en masse farver til fills. Det kan man læse mere om hér…
Fælles standarder er nødvendige, hvis man vil dele viden, og lige nu er BIPS’ standard for lagstruktur det bedste bud på en fælles standard – uanset om man vælger 2005- eller den udgåede 2006-version. Vi kan så håbe, at BIPS snart er klar med deres nye lagstruktur, som måske både giver os fordelene fra 2006-versionen og samtidig husker at lave lag til landskab og terræn. Imens sender vi positive tanker til BIPS om, ikke at tænke software-specifikt, og komme til at undervurdere vigitigheden ved en fælles lagstruktur, selv om der p.t. ikke er en lag-funktion i programmet Revit. – Men det ved de vel også godt…
Pingback: How to BIPS in a BIM World 03: CAD-manual | Graphisoft Danmark