Graphisoft Danmark har lagt en opdateret lokalisering tilgænglig på deres hjemmeside, der er optimeret til Archicad 15. Download den hér.
Lokaliseringen består af en skabelon-fil (template), der automatisk indstiller til milimeter, danske overflader, BIPS Lagstruktur 2005 (inkl. pen-set), layouts, blød isolerings-signatur, forudindstillede facader og meget mere. Der er også et objekt-bibliotek (til Mac og Windows) med danske vinduer, døre, møbler, lamper, 2D-symboler og hvad man ellers for brug for.
Det kan anbefales at åbne skabelon-filen og lave de ændringer man oftest selv får brug for, og dernæst gemme en “tegnestue specifik” skabelon. – Så sparer man lidt ekstra tid hver gang et nyt projekt startes op.
De ændringer jeg selv har lavet, er at benytte BIPS Lagstuktur 2006 og tegnestuens eget pen-set. Indtastning af informationer i info-vinduet, som passer med vores tegningshoveder, der er placeret på master-layouts. Forudindstillede “Publishing Sets” for print og PDF, samt forudindstilling af værktøjernes egenskaber (f.eks. væggens tykkelse, pen og farve). Der er også lavet andre indstillinger, og det er let at lave flere rettelser hen ad vejen, når man kommer i tanke om noget, man altid laver om ved nye projekter…

