Jeg har diskuteret med mine kolleger, hvordan den gængse opfattelse er, at arkitektur skabes fra den store skala og udvikles ved at gå længere og længere ned i skala. F.eks. tegner man først i situationsplan 1:1.000 eller 1:500, så kommer etageplaner i 1:200, boliger facader og snit i 1:100 – 1:50 og projekteringen vil så detaljere alle bygningens komplekse knudepunkter i helt ned til 1:20 – 1:10 – 1:5 eller måske 1:1.
Men når vi tegner digitalt – både 2D, 3D og BIM – tegner man jo i 1:1 hele tiden, selv om man kan vælge at printe i 1:300. Archicad er da også rigtig god til at skjule detaljerne, så en plan i 1:200 ikke indeholder så mange detaljer som samme plan i 1:50. – Men er det ikke nu, vi forklarer omverdenen, at tiden har ændret sig.
Med de nye digitale værktøjer lægges bygningens omrids ikke på plads først, men hele projektet ridses op (i 1:1 i 2D og 3D) og derefter tilrettes alle dele af projektet igen og igen, indtil alt er som det skal være. Fordelen ved BIM-værktøjerne er jo netop, at selv om der skal lægges lidt mere information ind i modellen fra starten, er det muligt at
lave store ændringer af hele projektet meget senere, end man tidligere har været vandt til.
Det vil sige, at modtageren af de tidlige skitser ikke kan være sikker på, at det han ser på en “udeltajeret” tegning i 1:400, afspejler valg der er bindende. – Alt kan stadig ændres!
Samtidig er næsten alle projekter i dag også beskrevet med 3D-illustrationer, der viser alle bygningens detaljer som typen af mursten og vinduernes opsprosning. Med den slags visualiseringer, giver det jo ingen mening, at sige vi kun har tegnet bygningen i 1:500…
Jeg hørte argumentet, at i “gamle dage” tegnede man sin præcise plan med lineal, hvorpå man i de tidlige faser så tegnede ovenpå med løs hånd, for at tegningen ikke skulle se så bindende ud. – Men er det ikke at tale ned til dem, som betaler én for rådgivning?
Derfor må vi være bedre til at forklare, at alle de detaljer der vises i de allerførste skitser – murtykkelser, armaturer, areal-tal, målekæder, sprosser, møblering – altsammen er præcis som vi forestiller os det lige nu – vores bedste bud. Men altsammen holdes “i luften”, så vi ikke låser vores design, før det er strengt nødvendigt, hvilket jo er til alles fordel.
Det vil sige, at design-processen ikke længere er at arbejde sig ned gennem skalaerne, men at arbejde sig vandret gennem alle projektets faser, mens man bliver mere og mere klog på projektet, og mere og mere præcis om sine øsnker for bygningen.
Min gamle tegnelærer i “objektiv håndtegning” vidste, at man starter med de største former og deler dem til mindre og mindre størrelser, men arbejder over hele tegningen hele tiden og går tilbage for at checke og rette. Man kan altid gå længere ned i en detalje hvis man har tid nok (tiden er den eneste begrænsning), og derfor tegner man aldrig den “rigtige” linie. Processen kan stoppes når-som-helst, uden tegningen virker halvfærdig…
Sådan bør det vel også være med arkitektur. At man selvfølgelig starter med at kortlægge de største problemstillinger først. Og beslutter mere og mere om mindre og mindre emner gennem projektets levetid. Men man arbejder med alle dele af bygningen og dokumentationen hele tiden. Det betyder derfor også, at man ikke venter med at tegne facaderne, før planerne er faldet på plads. Planer og facader “modnes” løbene og samtidig. Intet bliver nogen sinde “færdigt”, men processen kan altid stoppes, uden der er dele af projektet, der ikke er på samme niveau som resten.
Jeg tror, at dette er en af de vigtigste ændringer BIM-processen medfører, hvilket er rigtig godt for den arkitektoniske kvalitet. Det er nok også den sværeste del af BIM-konceptet at fatte. – Især for folk, som ikke selv arbejder i BIM.
Det er svært – selv for arkitekter – at forstå, at en plantegning fra første skitser har en del af den grafik, der i 2D CAD først bliver tilføjet lige inden aflevering: F.eks. fills på gulvflader og i vægge og detaljering af vinduernes sprosser m.v. De formoder, at der lagt arbejde på at få det til at se sådan ud, hvilket havde været korrekt, hvis der var tale om 2D CAD.
Så det er vores pligt, at kvalificere modtagerne af vores materiale, så de ikke misforstår informationerne i vores dokumentation. Jeg har ikke helt fundet ud af, hvordan dette gøres bedst. – Så alle kommentarer er som sædvanligt velkomne…
