AECbytes har lavet en anmeldelse af Archicad 16, som kan læses hèr. De er generelt meget positive over de nye funktioner, der er efter deres mening giver Archicad 16 en plads aller forrest i feltet af BIM-software.
“Above all, the Morph tool gives ArchiCAD capabilities for freeform 3D modeling that are difficult to find in other BIM applications, so it does give ArchiCAD some legitimate bragging rights for being ahead of the game in this aspect”
Det er især muligheden for at lave konceptuelt design – som man kender det fra Sketchup, uden formmæssige begrænsninger. – Dog kræver dette, at man først har vænnet sig til Archicads brugerflade, som de ikke mener er lige så intuitiv som Sketchup’s.
Udover MORPH-værktøjet roser de også, den måde Archicad 16 automatisk er koblet til internettes væld af avancerede GDL-objekter, der kan downloades direkte fra Archicads objekt-dialog.
Også den indbyggede ECOdesigner (energi-analyse) fik positive bemærkninger med på vejen, ligesom de nye muligheder for at klassificere IFC-objekter…
“In conclusion, ArchiCAD 16 has some critical new capabilities which help to give it an edge over competing BIM applications in some respects”
AECbytes anmelder BIM-software fra forskellige producenter og til forskellige faggrupper. Deres artikler er altid værd at læse, da de sætter sig grundigt ind i sagerne, forholder sig objektivt og ikke er bundet af forudindtagede holdninger.
Med Archicad-anmeldelsen er de lidt efter Graphisoft, og mener de kunne have en lettere tilgængelig brugerflade, kunne have specielle versioner til andre faggrupper end arkitketer og kunne have en funktion, hvor man kan låse nogle parametre, mens man redigerer andre. – Så der er stadig plads til forbedring!


Uden at ville starte en debat for eller imod det ene eller det andet, skal man også læse AECBytes´ anmeldelse af Revit 2013 tidligere på året. Konklusionen er, at Autodesk kun kommer med meget få nye funktioner til 2013-versionen. Det er ærgeligt, da netop en stor aktør som Autodesk burde have ressourcerne til at udvikle deres programmer i et helt andet tempo end konkurrenterne – det modsatte synes at være tilfældet!
(Hvor er Bentley og hvem bruger deres nye BIM-suite i DK? Kunne være interessant at høre, da de får megen ros. Jeg så en kort præsentation i London i foråret og det så spændende ud).
Jeg tror at årsagen til, at Autodesk ikke introducerer så mange nye funktioner til Revit er, at det er et relativt nyt program, og der er masser af basis funktioner, der skal fungere ordentligt, før de sætter nye skibe i søen.
Modsat er Archicad et relativt gammelt program, hvor man har kunne projektere i BIM, mange år før det hed “BIM”. Derfor er det vigtigt for Graphisoft, at holde Archicad “up-to-date” og sørge for, at de stadig er blandt de ledende BIM-programmer. – Og så rydde op i de gamle funktioner!
Ofte er mindre firmaer også lidt hurtigere til at udvikle nye produkter og features, i forhold til store firmaer, hvor alle beslutninger skal tages på tværs af ledelses-lag, fokus-grupper, udviklings-afdelinger, managers, marketing og meget andet…
Med hensyn til Microstation, tror jeg, at mange af deres brugere ønsker at skifte fra et fil-baseret BIM-programmer (som Microstation eller AutoCAD Architecture) til et database-baseret program (som Revit eller Archicad), der er mere smidigt at arbejde med. – Jeg hørte, at Henning Larsens tegnestuen på deres store Microstation-projekter, måtte opdatere deres snit og facader om natten, så de var parate til arkitekterne kunne arbejde med dem næste morgen! Det er ikke det man forventer af et moderne BIM-program…
Siger du at Revit´s basisfunktioner ikke fungerer ordentligt – eller hvordan skal det forståes?
Jeg ved at Revit-brugere har haft problemer med at få tegningerne til grafisk at se ud som de ønsker (der er f.eks. stadig ikke mulighed for automatisk at lave den danske signatur for blød isolering, og der er mange begrænsninger for hvordan en sammensat væg kan vises). Modellen bliver hurtig tung, og man har brug for en stærk 64bit computer med masser af RAM, for det fungerer. Jeg har også hørt om mange, der har problemer med IFC-understøttelsen, manglende PDF-understøttelse, problemer med at arbejde sammen i en “central-fil” og andre småting, man kan kategorisere som “basisfunktioner”. – Det er vel bl.a. derfor, at mange stadig laver en del af projektet i Revit og resten i AutoCAD?!?
Man kan jo diskutere hvad der er “basisfunktioner” og hvad der fungerer “godt nok”, men min stille pointe er såmænd bare, at jeg formoder Autodesk fokuserer på at rette disse vigtige grundlæggende funktioner, før de kaster sig ud i nye smarte funktioner, som kun få i byggebranchen benytter…
Så bliver det rigtig spændende at høre om erfaringerne med de rigtig store hospitalsbyggerier…- der er krav om 3D-projektering, sic….er det stadig et faktum, at der detailprojekteres videre i AutoCAD? (Det er ligesom 3D-projektering i ArchiCAD for 15 år siden
)