Opgradering til Archicad 16…

I fredags lykkedes det mig at få opgraderet Archicad, på tegnestuen hvor jeg arbejder. Der er små 30 medarbejdere og over 20 Archicad-installationer.

Først blev nøglen i licens-serveren opdateret, hvilket gav lidt bøvl, da vi overdrog den sidste grønne nøgle (Wibu) og nu udelukkende bruger sølv-nøgler (CodeMeter). Det krævede et kald til Graphisoft Danmark, for at finde ud af, at jeg manglede den aller-nyeste version af Wibu-driveren, for at kunne overdrage vores single-licens til serveren, som derefter kan udlåne licenser, hvilket er meget mere fleksibelt. – Så sørg for at have nyeste drivers, hvis I er i samme situation.

Så kunne Archicad 16 downloades til både Mac og Windows fra MyArchicad.com og distribueres til kollegerne, som selv installerer. – Men det er stadig for tidligt, at tage programmet i brug!

Først lige en backup af alle projekterne på BIM-serveren. Jeg gemte en kopi som arkiv-fil (.pla), så der ikke kan gå noget tabt ved opgraderingen af BIM-serveren, som jeg derefter installerede. – Nu er vi der næsten…

Så åbnede jeg tegnestuens Archicad-bibliotek, som både indeholder vores specifikke objekter, den danske lokalisering og det internationale bibliotek. Udskiftede det internationale bibliotek, med det som kommer med Archicad 16, gemmer som biblioteks-fil (.lcf) og gemte det på BIM-serveren. (Jeg valgte ikke at komprimere biblioteket, selv om det næsten kunne fjerne halvdelen af fil-størrelsen. Årsagen er at Archicad åbner hurtigere, når det ikke skal “afkomprimere” biblioteket hver gang, og da vi alligevel åbner det over BIM-serveren, er det jo kopieret til hver computer, og skal derfor ikke flyttes over netværket.)

Opdaterede tegnestuens skabelon-fil (.tpl) og lagde den ud på vores fil-server, og nu kunne vi gå i gang med Archicad 16!

Der er afsat en uge til, at gemme sit BIM-server-projekt fra Archicad 15, og dele det igen på BIM-serveren fra Archicad 16. De fleste projekter er allerede opdaterede, og snart er vi udelukkende kørende på Archicad 16.

Det eneste der mangler er det plug-in, der giver os mulighed for at udveksle modeller med Cinema 4D. – Så indtil videre må vi “downgrade” inden vi eksporterer 3D-modellen til visualisering…

About these ads

Om Thomas Graabæk

BIM-hacker med trang til at missionere. Arbejder som arkitekt med skitsering og projektering i Archicad, visualisering i Cinema4D, og alt andet der har en teknisk tilgang.
Dette indlæg blev udgivet i Tip og Tricks og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 Kommentarer til Opgradering til Archicad 16…

  1. Jens Stevns skriver:

    Hej Thomas

    Holder Graphisoft DK sommerferie – Jeg har prøvet, at kontakte dem, da min Mac kommer med en advarsel så jeg ikke kan komme ind på deres hjemmeside.

    Du må meget gerne svare direkte på min mail js@ark-stevns.dk

    Med venlig hilsen
    Jens Stevns

  2. Jens Stevns skriver:

    Hej Thomas

    Ved du, om graphisoft har opgraderet vores lisensnøgler!?

    Med venlig hilsen

    Jens Stevns

  3. Thomas Graabæk skriver:

    Så vidt jeg har forstået, skulle de have opgraderet alle, som har en aktiv service-aftale…

  4. Jens Stevns skriver:

    Hmm. Min vil kun køre i demo

  5. Thomas Graabæk skriver:

    Har du været inde på hjemmesiden:

    https://upgrade.graphisoft.com

    Hér kan du opgradere din nøgle.

    Du skal gøre det mens nøglen sidder i computeren, og sørg for at driveren (CodeMeter til sølvnøgler og Wibu til grønne nøgler) er den aller-nyeste…

  6. Jens Stevns skriver:

    Hvor opgradere man driveren til Wibu nøglen

    (Jeg skal lige sige tak for du gider hjælpe)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s